Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Here We Go: Thomas Frank handler i Liverpool

Af Emil Plovgaard
10.08.2024 Kl. 17:05

Thomas Frank og Brentford handler i Liverpool.

Sådan lyder meldingen fra den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano.

Læs også: Stor Klopp-yndling kan forlade Liverpool

Her henter man nemlig Fabio Carvalho på en permanent aftale.

Ifølge Romano vil overgangssummen lyde på 20 millioner pund, svarende til 174 millioner danske kroner.

Ifølge det portugisiske medie A Bola har Carvalho allerede accepteret de personlige betingelser.

Han vil skrive under på en femårig aftale, skriver A Bola.

Fabio Carvalho vidste allerede inden sæsonen, at han ikke var øverst på listen hos Arne Slots yndlingsspillere.

I de seneste dage er portugiseren også blevet sat i forbindelse med et skifte til Wolves, men det bliver altså Thomas Frank og Brentford, som fremover får glæde af den 21-årige offensivspiller.

Det ventes derfor, at han gennemgår det obligatoriske lægetjek forud for skiftet inden længe.

Carvalho skiftede til Liverpool i 2022, efter at han havde imponeret hos Fulham, hvor han var trænet af Marco Silva.

Den unge spiller var i sidste sæson udlejet til Hull City, hvor det blev til ni mål og to oplæg i 20 kampe.

I første halvdel af sæsonen var han udlejet til RB Leipzig, hvor det blev til i alt 15 kampe.

Læs også: Liverpool træffer Zubimendi-beslutning

Thomas Frank og Brentford har haft et relativt roligt transfervindue hidtil, hvor man blot har præsenteret Igor Thiago, der dog er ude resten af 2024.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce