Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hillsborough-tragedien: Liverpool mindes de 97 ofre

Af Alexander Walther Petersen
15.04.2025 Kl. 16:32

Det er præcis 36 år siden i dag, at Hillsborough-tragedien fandt sted, hvor 97 Liverpool-tilhængere på uretfærdig vis mistede livet.

Annonce

I dag markeres en tung årsdag i fodboldhistorien.

Det er præcis 36 år siden, at Hillsborough-tragedien ramte den 15. april 1989.

Den forfærdelige hændelse kostede 97 uskyldige Liverpool-tilhængere livet på tragisk vis, da de under FA Cup-semifinalen mod Nottingham Forest på Hillsborough Stadium i Sheffield blev mast ihjel.

Det er kommet frem i medierne, at politiet ikke udførte deres opgave med sikkerheden på stadionet godt nok, da de lukkede for mange fans ind – uden at have styr på situationen.

– I april 2016 konkluderede en undersøgelsesjury, at hvert af Hillsborough-ofrene var blevet dræbt ulovligt, og at tilhængere ikke spillede nogen rolle i at forårsage katastrofen, understreger Liverpool på sin hjemmeside.

Hvert år på denne dato mindes fodboldverdenen de omkomne og de berørte familier. Mindeceremonier finder sted for at ære ofrene for denne helt forfærdelige tragedie, der for altid vil være en del af Liverpools og fodboldens historie.

I dag har trænere og anførere fra Liverpool – fra førsteholdet til ungdomsholdene – været forbi Hillsborough Memorial ved Anfield for at lægge blomster – og udvise deres dybe respekt.

The Reds er desuden på vej til at fejre klubbens 20. engelske mesterskab i denne Premier League-sæson.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce