Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Historisk: Arsenal-dansker slår rekord og får unik gave

Af Emil Plovgaard
11.05.2024 Kl. 14:47
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Chidozie Obi-Martin har netop afsluttet en vild sæson med U18-mandskabet i Arsenal.

Lørdag scorede han nemlig hattrick, da Arsenals U18-mandskab nedlagde Chelseas ditto med cifrene 5-2.

Heraf blev den danske målmager noteret for tre mål. Dermed noterede han sig for endnu et hattrick i, hvad der har været en vild sæson for Obi-Martin.

Hat-tricket betyder desuden, at Obi-Martin blev overrakt en særlig gave efter kampen.

Med sine 32 mål i denne sæson, har han nemlig slået rekord, for der er ingen, der har scoret mange mål i U18-rækken før ham.

Og det blev han belønnet for med en trøje, fremgår det af et billede på Instagram ifølge Arsenal-journalisten Jeorge Bird.

Kampen var den sidste i sæsonen for Arsenals U18-mandskab, der slutter på en tredjeplads i sydrækken.

Tidligere på sæsonen, fortalte Obi-Martin i et interview med bold.dk, at han havde været i dialog med klubbens førsteholdsmanager, Mikel Arteta.

– Jeg har trænet seks gange med førsteholdet, så vi har snakket sammen, men det har ikke været det store. Han roser mig bare hele tiden og siger gode ting, så det er meget rart. Det gør mig selvfølgelig stolt, lød det fra Obi-Martin.

Hvis udviklingen fortsætter i samme stil, er der nok ikke noget til hinder for, at vi på et tidspunkt ser Obi-Martin på førsteholdet hos Arsenal.

Ellers varer det nok ikke så længe, før han bliver rykket op på klubbens U21-mandskab …

Læs også: Arsenal-fansene er rasende: Nu reagerer Arteta

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce