Hjulmand skifter ud: Premier League-spiller skadet
Den danske landstræner Kasper Hjulmand er blevet tvunget til at foretage en udskiftning i landsholdstruppen.
Christian Nørgaard har nemlig været nødt til trække sig fra de kommende træningskampe med en skade.
Brentford-spilleren måtte udgå efter bare 33 minutter i weekendens opgør mod Arsenal, og den skade er den 30-årige midtbanespiller ikke kommet sig over.
Derfor har Kasper Hjulmand udtaget en erstatning, og her er valget faldet på Celtic-spilleren Matt O’Riley. Det oplyser DBU på det sociale medie X.
23-årige O’Riley var i oktober og november sidste år udtaget til det danske landshold, og her fik han sin første landskamp i et nederlag på 2-0 mod Nordirland i den sidste kvalifikationskamp til EM.
Bekræftet: Southgate udtager to mulige debutanter
Nørgaard har været en fast bestanddel af det danske landshold de senere år, og han må formodes stadig at stå stærkt i billedet til en EM-billet.
Nu får O’Riley dog en mulighed for at vise sig frem over for Hjulmand igen. Indtil videre i sæsonen har O’Riley scoret 11 mål og lavet 14 assists i 38 kampe for Celtic.
Danmark møder Schweiz og Færøerne i to træningskampe henholdsvis den 23. og 26. marts.