Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hjulmand tror på overraskelse mod England

Af Morten Bruun Jørgensen
17.06.2024 Kl. 15:31

Danmark har ikke kunne leve op til favoritværdigheden ved de seneste slutrundekampe, men torsdag er forventningerne til de danske spillere ikke store mod England.

Gareth Southgates mandskab er en af forhåndsfavoritterne til EM-trofæet, og de engelske stjerne må i den grad tage favoritværdigheden på sig.

Den danske præstation mod Slovenien søndag aften efterlod heller ikke et positivt indtryk, men alligevel er landstræner Kasper Hjulmand optimistisk.

Christian Eriksen tangerer EM-rekord

– Vi står med en fantastisk kamp mod England, hvor der ikke er nogen, der regner med, at vi skal vinde den kamp, siger landstræneren til TV 2.

– Tingene kan ændre sig sådan her (med et fingerkneps, red.), og hvem siger, vi ikke gør det? Jeg tror på, det kan lade sig gøre. Og så er det pludselig en helt anden situation. 

England åbnede med en sejr mod Serbien søndag aften, men det var også helt uden at imponere.

I skrivende stund vurderer diverse bookmakere, at der er 60 procent sandsynlighed for, at England vinder torsdagens kamp i Frankfurt.

Den kamp starter klokken 18.00 og kan følges på TV 2.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce