Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hjulmand udelader stormagt i snak om EM-favoritterne

Af Christian Frese
14.06.2024 Kl. 12:16

Kasper Hjulmand er stort set enig med bookmakerne.

Den danske landstræner har Frankrig, England og særligt Tyskland som sine EM-favoritter.

– Der er de sædvanlige. Frankrig har et fantastisk hold. England ser ud til at have en rigtig god mulighed. De har været i semifinale og finale og har en fantastisk gruppe spillere, fortalte Hjulmand fredag formiddag ved landsholdets træningslejr ifølge Tipsbladet og fortsatte:

– Jeg tror, at Tyskland kan gøre det på hjemmebane. Jeg kender lidt til Julian (Nagelsmann, red.) også, så de kan også gøre det.

Når den danske landstræner skal begrunde sin fidus til Tyskland, fremhæver han midtbanespillerne Toni Kroos, Florian Wirtz og Jamal Musiala.

Efter de tre favoritter har Hjulmand Portugal, Italien og Holland som outsiderne. Dermed har den danske landstræner ikke meget fidus til Spanien, som diverse bookmakere ellers har i forfølgerfeltet på linje med Portugal, Italien og Holland.

Vinder Tyskland sin gruppe, kan værterne meget vel stå overfor enten Spanien, Kroatien eller Italien i kvartfinalen. Portugal, Holland og Frankrig er de oplagte bud på en semifinalemodstander for Nagelmanns tropper.  

Tyskerne indleder EM fredag aften med en kamp mod Skotland.

Få alt det bedste om EM

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce