Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Højlund får genvalg, spår medie

Af Mikkel Wittorff Hollmann
10.11.2024 Kl. 11:18

Rasmus Højlund og Manchester United får søndag besøg af Mads Hermansen og Leicester i Premier League.

Og mens de fleste formentlig føler sig ret sikre på, at Mads Hermansen kommer til at starte i målet for Leicester, er det nok en anelse mere tvivlsomt, hvorvidt Rasmus Højlund foretrækkes helt fremme for Manchester United.

Men skal man tro et medie, der følger Manchester United særdeles tæt, er der ikke den store grund til at tvivle. For Rasmus Højlund kommer til at starte på banen med Bruno Fernandes lige bag sig, når Manchester United tager imod Leicester. Sådan lyder forudsigelsen fra Stretty News.

Læs også: Matt O’Riley går verden rundt efter vild debut

Mediet mener endvidere, at Alejandro Garnacho kan blive henvist til bænken. I stedet tror de, at Marcus Rashford og Amad Diallo starter på siderne af Højlund.

Amad Diallo imponerede stort, da Manchester United i midtugen tog imod PAOK i Europa League. Her scorede han begge Manchester Uniteds mål.

Mens Rasmus Højlund kommer til at starte på banen, er der til gengæld skidt nyt for Christian Eriksen. Stretty News mener, at Casemiro og Manuel Ugarte kommer til at udgøre Manchester Uniteds midtbane fra start. Den danske nummer 14 kommer dermed til at starte på bænken, hvis Stretty News får ret.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce