Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Højlund får opfordring

Af Christian Frese
04.11.2024 Kl. 13:47

Dimitar Berbatov har en soloklar opfordring til Rasmus Højlund.

Danskeren skal vise sig mere på banen. Og vise, at han ikke er tilfreds, når holdkammeraterne gør det svært for ham.

– Jeg synes, at han nogle gange skal være mere sur på sine holdkammerater, hvis han ikke får bolden. Hvis han laver løbet, og hvis han ikke får bolden – råb ad dine holdkammerater, slås, vis at du vil have bolden. Bed om bolden, fortalte den tidligere angriber på Viaplay og fortsatte:

– Og selvfølgelig, når du kommer alene med målmanden, skal du forblive koncentreret og score. Jeg ved, at det ikke er let. Nogle gange misser du. Men vis, at du vil have bolden.

Berbatovs kommentarer inden Chelsea-kamp kom som direkte konsekvens af, at Højlund blandt flere andre United-spillere har haft svært ved at finde nettet i indeværende sæson. Bare en enkelt gang har danskeren scoret i ligaen.

Få alt det bedste om United

– Du har det elendigt
Bulgareren ved bedre end de fleste, hvad Højlund føler og går igennem. Den i dag 43-årige Berbatov spillede fire år for Manchester United og scorede 48 Premier League-mål mellem 2008 og 2012. En tid, hvor han turde råbe ad spillere som Cristiano Ronaldo, Ryan Giggs, Carlos Tevez, Wayne Rooney og Nani.

– Det er ikke personligt. Giv mig bolden. Vis den ild. Og hvis han ikke giver den til dig, skal du sige: ”Hey, jeg er fri”.

– Det er en personlig ambition, at du vil vise, at du er god nok. At du som angriber vil score. For hvis du ikke scorer, har du det elendigt i omklædningsrummet, selvom dit hold har vundet. Du vil score mål.

– Og selvfølgelig har det noget med selvtillid at gøre. Hvis angriberen ikke har selvtillid, vil han skjule sig for bolden. Han ønsker ikke bolden, og det kan du se nogle gange. Jeg gik selv igennem det.

Heller ikke mod Chelsea kom Højlund på tavlen, selvom han dog vandt et straffespark, som Bruno Fernandes scorede på. Desværre for United fik Moises Caicedo kort efter udlignet til slutresultatet 1-1.

Læs også: Zirkzee kritiseres for opslag

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce