Højlund i fare: United vil hente bomber
Rasmus Højlund er i den grad i fare for at blive udskiftet hos Manchester United, når sommerens transfervindue åbner.
De Røde Djævle bliver sat i forbindelse med et hav af forskellige angriber, efter at den 22-årige dansker blot har formået at score tre mål i 28 Premier League-kampe i denne sæson.
I sin debutsæson på Old Trafford blev Højlund ellers topscorer for klubben, da han scorede 16 mål på tværs af samtlige turneringer.
I denne sæson er han dog blevet gjort til den helt store syndebuk for klubbens svigtende resultater, hvor hans manglende evne til at score mål har været et udtalt og gennemgående problem.
Navne som Dusan Vlahovic, Ademola Lookman, Liam Delap og Matheus Cunha meldes på vej til Manchester United, mens der også har været snak om Victor Osimhen.
Men nu er et nyt navn dukket op på blokken. Skulle det blive til triumf i Europa League, har Manchester United nemlig mulighed for at lande Borussia Dortmunds Serhou Guirassy.
Guineseren har været brandvarm i denne sæson, hvor han har scoret 29 mål og leveret otte oplæg i 37 kampe fra start på tværs af samtlige turneringer.
Han har været involveret i et mål hvert 93. minut og er desuden topscorer i Champions League indtil videre i denne sæson, hvor han har scoret imponerende 13 mål i 14 kampe, herunder et hattrick mod FC Barcelona, der er nået frem til semifinalen.
Dortmund vil gerne holde på Guirassy, som er en vigtig del af truppen, men den 29-årige bomber har en frikøbsklausul på 522 millioner kroner, der kan aktiveres af udvalgte klubber.
Ifølge Sky Sport-journalist Patrick Berger har Manchester United som en af få klubber mulighed for at hente Guirassy til sommer.
Angriberens frikøbsklausul kan aktiveres efter sommerens klub-VM, der finder sted i USA.
– Kun en række europæiske klubber kan aktivere Serhou Guirassys frikøbsklausul efter klub-VM til sommer.
– Ifølge vore informationer drejer det sig om: Real Madrid, FC Barcelona, Manchester City, Chelsea, Liverpool og Arsenal, skriver Berger på X, det tidligere Twitter.
Artiklen fortsætter efter billedet.

Guirassy har imidlertid ingen intentioner om at forlade Borussia Dortmund, og han er taknemmelig for klubbens tillid til ham trods store skadesproblemer.
Bolden befinder sig dog ikke på Dortmunds banehalvdel, og hvis en klub kommer frem med den store portemonnæ, har klubben ikke noget at sige.
Samtidig forlyder det, at Andreas Christensen chokerer med en uventet beslutning.