Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Højlund kan blive nøglen til transfer: United forhandler

Af Emil Plovgaard
09.04.2025 Kl. 20:41

Manchester United har haft en decideret elendig sæson. Udfordringerne hænger hovedsageligt sammen med holdets manglende evne til at score mål, hvor Rasmus Højlund og Joshua Zirkzee i særdeleshed har været udsat for kritik.

Annonce

Derfor er klubbens cheftræner, Rúben Amorim, på udkig efter en ny angriber forud for sommerens transfervindue, og rygterne er mange.

I onsdagens udgave af Tuttosport afdækkes Juventus’ behørige interesse i den Napoli-ejede angriber Victor Osimhen, der for øjeblikket er udlejet til Galatasaray fra Tyrkiet.

Tingene går dog ikke Den Gamle Dames vej, og særligt Manchester United ses som en stor forhindring, da spillerens agenter befinder sig i forhandlinger med De Røde Djævle.

Juventus’ tekniske direktør, Cristiano Giuntoli, fører an i Torinoklubbens interesse for Osimhen, der har gang i et forholdsvist succesfuldt lejemål i Tyrkiet.

Det store problem for Giuntoli er dog lønnen. Osimhens lejr kræver 75 millioner kroner hvert år, og det er efter skat. Det er en løn, som Juventus ikke længere har lyst til at betale.

Dusan Vlahovic tjener i øjeblikket 90 millioner kroner om året, når skatten er betalt, og det er ikke noget, klubben kommer til at matche ved en eventuel forlængelse.

Et nyt forslag om at reducere skatten ville komme Juventus til gode, men planerne er ved at blive skrottet af den italienske regering, og det er ikke noget, der bekommer klubben særlig godt.

Rasmus Højlund kan spille afgørende rolle

Ifølge Tuttosport er Napolis sportsdirektør, Giovanni Manna, i forhandlinger med Manchester United om en handel, der kan nå hele 523 millioner kroner, og som kan inkludere danske Rasmus Højlund.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Foto: EPA/ADAM VAUGHAN

Manna har gode forbindelser med Manchester United, hvor succesfulde forhandlinger sidste sommer betød, at Scott McTominay skiftede til Napoli.

Derudover var der forhandlinger om Alejandro Garnacho i vinterens transfervindue, men et skifte blev som bekendt ikke til noget.

Victor Osimhen står noteret for 28 mål i 32 kampe for Galatasaray i denne sæson, og han har omsider fundet lykken efter kaos i Campagna.

Mens Osimhen havde et noget rodet forløb i det sydlige Italien, håber Rasmus Højlund nok på andre, mere positive takter, skulle det komme til en transfer.

Læs flere nyheder om Manchester United her.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce