Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Højlund-konkurrent: United har spurgt på EM-komet

Af Jeppe Augustsen
26.06.2024 Kl. 20:37

Manchester United vil efter sigende styrke flere positioner i sommerens transfervindue.

Det gælder blandt andet en ny angriber, som skal konkurrere med Rasmus Højlund.

I den forbindelse er flere spillere blevet kædet sammen med De Røde Djævle, og nu rygtes et nyt navn til Old Trafford.

Ifølge transferjournalisten Gianluca Di Marzio er Manchester United interesseret i den schweiziske angriber Dan Ndoye.

Erik ten Hag & Co. har angiveligt kontaktet Bologna, hvor Dan Ndoye er på kontrakt, og Manchester United har spurgt på betingelserne ved en handel.

Den 23-årige angriber har i øjeblikket gang i en god slutrunde.

Dan Ndoye nettede i 1-1-opgøret mod Tyskland, og Gianluca Di Marzio beretter, at Manchester United tog kontakt til Bologna efter netop denne kamp.

Foto: Wolfgang Rattay/Reuters/Ritzau Scanpix

Og INEOS har et rigtig godt kendskab til Dan Ndoye.

Han har nemlig tidligere været på kontrakt hos OGC Nice og Lausanne, som begge er ejet af INEOS.

På nuværende tidspunkt er Dan Ndoye registreret til en topfart på 35,6 km/t i denne slutrunde, og der er kun to spillere, som har haft en hurtigere sprint end ham.

Læs også: Transferdrama: Minteh nægter skifte til storklub

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce