Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Højlund og Garnacho antænder ny United-æra

Af Morten Bruun Jørgensen
27.12.2023 Kl. 08:21

– Comebackdrengene Højlund og Garnacho antænder Uniteds nye æra. 

Sådan lyder en overskrift fra den store britiske avis The Times efter Manchester Uniteds flotte comeback tirsdag aften mod Aston Villa. 

Her blev Alejandro Garnachog og Rasmus Højlund heltene for Manchester United, der gik til pause bagud 2-0, inden de to unge talenter efter pausen fik vendt kampen på hovedet og sikret tre point. 

Den 24. december blev det annonceret, at Sir Jim Ratcliffe har købt 25 procent af Manchester United, og derfor symboliserer overskriften, at klubben er gået ind i en ny æra – og den fik Højlund og Garnacho altså skudt i gang med bravur. 

Sir Jim Ratcliffe var ikke selv på plads til opgøret, men det var Sir Dave Brailsford, som forventes at få en vigtig rolle i det nye Manchester United, derimod. 

Han kunne også tydeligt se, hvad det betød for Højlund, Garnacho og de andre Manchester United-spillere at få vendt opgøret på hovedet og sikret tre vigtige point efter en svær periode. 

Dermed gik Manchester United-spillerne også fra at være blevet buhet ud af Old Trafford til at blive tiljublet ved slutfløjt. 

I videoen øverst i artiklen kan du se højdepunkterne fra det meget underholdende opgør, der rundede Boxing Day af.

Annonce