Højlund roser Arsenals hjemmebane: - Et specielt sted for mig
Transfervinduet er i fuld gang, og du kan følge det døgnet rundt her på PLBOLD.DK. FØLG TRANSFERVINDUET 24/7 HER.
Rasmus Højlund og Manchester United skal i aktion søndag eftermiddag, når det er Arsenal, der er modstanderen i FA Cuppen.
De to hold mødes på Arsenals hjemmebane i London, Emirates Stadium.
Selvom det er Old Trafford, der er Rasmus Højlund og Manchester Uniteds hjemmebane, er Arsenals hjemmebane et sted, der har en speciel plads hos Højlund.
Det fortæller han forud for søndagens opgør.
– Det er en hård første modstander og på udebane også.
– Men vi kommer til at gå efter det og forsøge at gå efter det igen i år (FA Cup-sejren, red.).
– Det er en god kamp og Emirates er et fedt stadion. Banen er virkelig god. Jeg fik min debut der også. Så det er et specielt sted for mig og en god modstander.
– Jeg ser frem til det, siger Rasmus Højlund til Manchester Uniteds hjemmeside.
Det ventes, at det bliver Rasmus Højlund, der kommer til at starte helt fremme for Manchester Uniteds til søndagens opgør. Det skriver blandt andre The Standard.
Læs også: Manchester United træffer beslutning om Rashford
Efter mødet med Arsenal er det Southampton, der er Manchester Uniteds næste modstander. Den kamp skal spilles på Manchester Uniteds hjemmebane, nemlig Old Trafford.
Brentford røg ud af FA Cuppen, da de lørdag mødte Plymouth fra Championship. Se højdepunkterne fra den kamp øverst i artiklen her.