Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hvad sker der med Virgil van Dijk?

Af Morten Bruun Jørgensen
22.08.2024 Kl. 12:28

Virgil van Dijk har under ét år tilbage af sin kontrakt med Liverpool, og hvad skal der ske med hollænderen?

Det er et spørgsmål, som en hel del Liverpool-fans – og sikkert også andre – er begyndt at stille sig selv. For han er uden tvivl stadig en af verdens bedste midterforsvarere. Tidligere i denne uge blev han således udvalgt til Premier Leagues bedste hold i sidste sæson.

The Athletic har nu forsøgt at blive klogere på den 33-årige forsvarsspillers situation i Liverpool.

Læs også: Liverpool er enig med Brentford om forsvarsspiller

Tidligere på måneden sagde Virgil van Dijk, at der ikke var sket noget nyt omkring situationen i Liverpool. Og hvad betyder det så?

Det betyder, at Liverpool for nuværende ikke har tilbudt ham en ny kontrakt, og at han også selv forholder sig roligt til sin aftale med klubben.

Hollænderen har været opsat på at stå skarpt til denne sæson, hvor han vil forsøge at yde sit bedste for Arne Slots mandskab, der er en outsider til det engelske mesterskab.

Med en ny træner giver det også mening, at van Dijk har tålmodighed i forhold til at se, hvorvidt han kommer overens med sin landsmand på sidelinjen.

Samtidig har Liverpool heller ikke travlt med at give van Dijk en ny kontrakt, fordi klubbens ejere er meget påpasselige med at give store og lange kontrakter til spillere, der er fyldt 30 år.

Intet tyder dog for alvor på, at van Dijks er nedadgående, og selv mener han, at han kan spille en håndfuld år på topplan endnu.

Ifølge The Athletic virker det også til, at det mest sandsynlige er, at van Dijk, som er klubbens nuværende anfører, ender med at skrive under på en kort kontraktforlængelse.

Foruden van Dijk har Mohamed Salah og Trent Alexander-Arnold også kontraktudløb med Liverpool til sommer.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce