Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hvem er Wout Weghorst? Her er femten facts om Uniteds nye angriber

Af Morten Jørgensen
07.01.2023 Kl. 21:27
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Wout Weghorst er Manchester Uniteds nødløsning i angrebet resten af sæsonen, og hollænderen er nok primært kendt som en tårnhøj angriber, der i glimt har vist sig frem på landsholdet og for Wolfsburg.

I de kommende måneder skal vi dog lære ham bedre at kende, men allerede nu kan vi godt tage et kig på, hvad vi allerede ved om den 30-årige angriber.

● Wout Weghorsts familie beskæftiger sig inden for olie- og gasindustrien, og ifølge lifebogger ejede familien i 2021 omkring 130 benzinstationer i Holland.

● Han er født den 7. august 1992 i Borne i Holland, og hans fulde navn er Wout Francois Maria Weghorst.

● Fik sin seniordebut for FC Emmen i 2012/13-sæsonen, hvor han startede med at lave otte mål i 30 kampe. Han spillede yderligere end sæson for klubben, hvor han lavede 13 mål, inden han skiftede til Heracles på en fri transfer.

● I Heracles spillede han fast, og her var han med til at sikre klubben adgang til en europæisk turnering for første gang i klubbens historie, inden han drog videre og straks fik succes i den noget større klub AZ Alkmaar.

● Wout Weghorst har altid været dedikeret til at levere en god indsats i skolen, og han har to universitetsgrader, hvoraf den ene i høj grad relaterer sig til sportens verden i kraft af en uddannelse inden for sportsmanagement og entreprenørskab.  

● I AZ Alkmaar scorede han masser af mål, og det sikrede ham et skifte til Wolfsburg, hvor han straks leverede varen med 17 Bundesliga-mål i sin første sæson i klubben, inden han fulgte det op med 16 scoringer sæsonen efter. Den tredje sæson i Wolfsburg var imidlertid hans bedste, da han nettede 20 gange og laverede ni assists.

● Han har fortalt til Wolfsburger Allgemeine Zeitung, hvordan utallige personer har opfordret ham til at droppe fodbold, fordi han ikke var god nok.

● I januar 2022 blev han solgt til Burnley, der kæmpede for at overleve i Premier League og netop havde sendt Chris Wood til Newcastle. Kun to mål i 20 ligakampe blev det dog til, og derfor blev han udlejet til Besiktas i sommerens transfervindue.

● Besiktas var et godt skifte til den store hollænder, som har vist, at han stadig ved, hvor målet står ved at score ni gange i 18 kampe for den tyrkiske storklub.

● Han kom til Willem II ved sin mors hjælp. Hun var venner med direktøren i den hollandske klub, og hun fik direktøren overtalt om Wout Weghorsts mentalitet, at det endte med, at Willem II sendte talentspejdere ud for at holde øje med Weghorst.

● Tilbage i 2016 var han tæt på at skrive kontrakt med walisiske Cardiff, men handlen gik i vasken.

● Med sine 197 centimeter oplevede han udfordringer i sine teenageår, hvor han blandt andet senere har fortalt til magasinet 11 Freunde, at han havde problemer med at finde ud af, hvordan fødderne fungerede.

● I marts 2018 blev han første gang udtaget til det hollandske landshold, og på den måde kunne han også modbevise de AZ Alkmaar-fans, der ikke mente, at han var god nok, fordi han ikke var en elegant angriber i stil med Dennis Bergkamp.

● Helt tilbage siden 2011 har han været sammen med Nikki van Esch, og sammen har de to piger, som hedder Juul og Lucie.

● Wout Weghorsts idol er den tidligere finske topspiller Jari Litmanen, som spillede mange år i hollandsk fodbold.

Annonce