Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hvilke Premier League-managere er blevet fyret i denne sæson?

Af Emil Plovgaard
26.02.2025 Kl. 18:54

Det sker på jævnlig basis, at fodboldtrænere modtager en fyreseddel i et forsøg på at skabe ændringer og opnå succes. Det samme er tilfældet i Premier League.

Rundt om i Europas bedste ligaer bliver cheftrænere fyret eller vælger at sige op i løbet af sæsonen, og opholdene for cheftrænerne bliver blot kortere og kortere for hvert år, der går.

LÆS OGSÅ: Amorim-fyring koster dyrt

I faktaboksen herunder kan du se, hvem der er blevet fyret i løbet af denne Premier League-sæson.

INFOBOKS

Fyret i Premier League i denne sæson:

28. oktober: Erik ten Hag, Manchester United

24. november: Steve Cooper, Leicester

15. december: Gary O’Neil, Wolves

15. december: Russell Martin, Southampton

8. januar: Julen Lopetegui, West Ham

9. januar: Sean Dyche, Everton

Den første store trænernyhed i engelsk fodbold kom den 16. oktober, da det blev annonceret, at Thomas Tuchel blev ansat som ny landstræner for England.

Tuchel afløste Gareth Southgate, som trak sig tilbage efter EM-slutrunden i Tyskland i sommeren 2024.

Dermed vendte Lee Carsley tilbage til jobbet som landstræner for U21 på herresiden.

Erik ten Hag blev den første Premier League-manager til at blive fyret i denne sæson, da han fik sparket efter Manchester Uniteds 2-1-nederlag til West Ham den 28. oktober sidste år.

Efterfølgende blev Ruud van Nistelrooy ansat som midlertidig cheftræner, inden Ten Hag permanent blev afløst af den tidligere Sporting CP-boss Rúben Amorim den 11. november.

I 2023/24-sæsonen blev kun tre Premier League-managere fyret i løbet af sæsonen. Det drejede sig om Paul Heckingbottom, Steve Cooper og Roy Hodgson, som fik sparket hos henholdsvis Sheffield United, Nottingham Forest og Crystal Palace.

Annonce