Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

I 11. time: Liverpool forsøger at kapre Arsenal-transfer

Af Emil Plovgaard
21.08.2024 Kl. 08:03

Liverpool er nu trådt ind i ræset om Espanyols keeper Joan Garcia, der ellers meldes på vej til Arsenal.

Det beretter Espanyol-korrespondent for Mundo Deportivo, Sergio Escario.

Læs også: Én Liverpool-stjerne med: Her er årets hold i Premier League

The Reds’ bemeldte interesse for Garcia kommer på et tidspunkt, hvor klubben ellers befinder sig i fremskredne forhandlinger med Valencias Giorgi Mamardashvili.

Som tingene ser ud nu, vil Liverpool i den kommende sæson ikke kunne gøre brug af Mamardashvili, da planen er, at georgieren skal udlejes tilbage til Valencia, snarere end tilslutte sig Premier League med det samme.

Udviklingen har ført til, at Liverpool afsøger andre muligheder på markedet, herunder Garcia.

Arsenals interesse for Garcia har været en del af nyhedsstrømmen siden juni, og flere beretninger går på, at Arsenal skulle have nået frem til en aftale om de personlige betingelser med den 23-årige Garcia.

The Gunners’  strategi har været at bringe Garcia ind som en reserve til David Raya, mens Aaron Ramsdale kunne afskibes til en anden klub.

Den unge Garcia er kendt for sine reflekser og evne til at stoppe skud, og det menes, han har potentialet til at udvikle sig til en af de bedste målmænd i verden.

Han tiltrækker sig ligeledes interesse fra den spanske sensationsklub Girona.

Liverpool er i forvejen godt dækket ind på målmandspositionen, hvor Alisson Becker er det klare førstevalg. En talentfuld keeper som Garcia kan være en god signing for fremtiden.

Læs også: Liverpool arbejder på fire signings inden deadline

Formår The Reds at lande aftaler med både Mamardashvili og Garcia, må det også formodes, at Caoimhin Kellehers tid i klubben inden længe vil være ovre.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce