Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

'I er nogle røvere' - vilde beskyldninger mod Tottenham

Af Jeppe Augustsen
10.06.2024 Kl. 18:22

Tottenham bliver beskyldt for at agere som ‘en røver på åben gade’.

Beskyldningerne kommer i kølvandet på den meget omtalte transfer af Manor Solomon for snart et år siden.

Tottneham udnyttede en ganske særlig regel, der gør, at udenlandske spillere i Rusland og Ukraine frit kan skifte klub som følge af krigen i Ukraine.

Efter at være skiftet til Fulham på en lejeaftale i 2022 tog han til Tottenham på permanent basis i 2023.

Kantspillerens kontrakt med Shakhtar Donetsk løb ud, og den ukrainske klub mener, at Tottenham har udnyttet krigen i Ukraine. Det fortæller klubbens direktør, Serhiy Palkin.

– Jeg har virkelig en dårlig følelse af Tottenham. Jeg kan ikke tro, at en klub med så stor historie kan opføre sig på denne måde. Efter min mening er det ikke acceptabelt. De har draget fordel af krigen, siger Serhiy Palkin til Daily Telegraph.

Shakhtar Donetsk mener, at de bør få et mindre transferbeløb eller videresalgsklausul, men det vil Tottenham ikke gå med til.

– Jeg har endda sagt til Tottenham: “Kom nu venner. Jeg har ikke engang brug for penge nu. Lad os få en videresalgsklausul i fremtiden på 30-40 procent. Det vil være nok for os”.

– “Vi vil give jer 10 procent”, sagde de til os. Jeg sagde: “Det er respektløst at give hos 10 procent. I opfører jer ikke som en del af fodboldfamilien. I opfører jer som en røver på åben gade”.

Serhiy Palkin fortæller, at de nu kigger på andre muligheder og vil formentlig gå rettens vej.

Lige nu er Shakhtar Donetsk i en retssag mod Lyon i en lignende sag om Mateus Tete.

Læs også: Arsenal-exit: Chido Obi-Martin står til skifte til gigantklub

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce