I nedrykningsfare: Manchester City risikerer kæmpe pointstraf
Manchester City bliver nu advaret om, at der kan vente klubben en straf på 40 point som udfald af den igangværende sag med Premier League.
En tvangsnedrykning udelukkes imidlertid.
LÆS OGSÅ: Patrick Dorgus løn hos Manchester United afsløret
De forsvarende Premier League-vindere skal forholde sig til minimum 115 sigtelser inden for Financial Fair Play-lovgivningen.
En høring er nu afsluttet, men der er endnu ikke kommet noget officielt udfald af sagen.
Alt mellem himmel og jord har været nævnt som en mulig straf, men klubbens seneste aktivitet på transfermarkedet og en ny 10-årig kontrakt til Erling Haaland antyder, at klubben ikke bliver tvangsnedrykket.
Det er en holdning, som bliver delt af økonomisk professor Dr Rob Wilson fra Sheffield Hallam University.
– Jeg forventer ikke, at de bliver tvangsnedrykket.
– Jeg tror, der vil være en heftig pointstraf, som jeg gættede på ville være omkring de 50, men det var, da de lå i toppen af Premier League.
– Jeg tror, at et sted mellem 20 og 40 formentlig vil være, hvor de lander og så formentlig en transferkarantæne til sommer, som muligvis kan forklare, hvorfor deres transferaktivitet i januar har været sådan her.
– Jeg forventer, at klubben bliver straffet, men det vil blive en sejr for City, og det vil blive en sejr for Premier League, for det er den største pointstraf, der nogensinde har været, men det vil ikke være nok til for alvor at destabilisere fodboldklubben.
– En transferkarantæne er nærmest en garanti, for de er nødt til at levere en straf på et sportsligt plan, og det vil så kunne forklare, hvorfor de pludselig er blevet aktive på markedet og potentielt henter fire spillere … helt sikkert tre, mener jeg, så potentielt set fire, ja.
– Tendensen i Premier League har været, at straffen skal falde i samme sæson. Det er derfor, der var furore ved Everton, for de havde to gange pointstraf i samme sæson baseret på to forskellige regnskabsår, siger Wilson til Slingo ifølge Goal.
Manchester City er placeret på en aktuel fjerdeplads i Premier League, og skulle klubben blive ramt af en pointstraf på 40 point, ville klubben blot have ét point efter 23 kampe og have 16 point op til redning.