Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

I stedet for Ugarte: United tilbudt tidl. PSG-stjerne

Af Emil Plovgaard
15.08.2024 Kl. 22:04

Manchester United er på jagt efter en ny, central midtbanespiller denne sommer.

De Røde Djævle har haft et forholdsvist travlt transfervindue indtil videre denne sommer, hvor man blandt andet har bolstret defensiven med tilgange af Leny Yoro, Matthijs de Ligt og Noussair Mazraoui.

Læs også: Teaser for United-retur

Den hollandske angriber Joshua Zirkzee blev også hentet til klubben i juli, men der er også andre områder af banen, der trænger til forstærkning.

Det drejer sig blandt andet om den centrale midtbane, hvor der er spørgsmålstegn ved Scott McTominay, Casemiro og ikke mindst Christian Eriksens fremtid i klubben.

Nu har man angiveligt fået muligheden for at hente Marco Verratti, der er på kontrakt hos Al-Arabi, og som tidligere har stor erfaring fra sin tid hos Paris Saint-Germain.

Det skriver mediet HITC.

Mediet beretter, at også Arsenal, Manchester City og Liverpool har fået buddet om at hente den italienske midtbanespiller i løbet af indeværende transfervindue.

Verratti spillede 416 gange for PSG, efter at han blev hentet til klubben fra Pescara, hvor han steg i graderne på akademiet.

Sidste sommer skiftede han til Mellemøsten, hvor Al-Arabi SC, der er baseret i Dubai, lokkede ham derned med en lukrativ kontrakt.

Verratti, der er blevet kaldt et fænomen af selveste Lionel Messi, higer dog efter at vende hjem til det europæiske kontinent.

Læs også: Dobbelttransfer på plads: Manchester United arbejder på ny signing

Verratti, der tjener fem millioner kroner om ugen i Dubai, har mindre end 12 måneder tilbage af sin kontrakt, og derfor er han allerede nu begyndt at planlægge fremtiden, lyder det.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce