Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

‘Ideel destination’: Manchester United lurer på PSG-stjerne

Af Emil Plovgaard
28.06.2024 Kl. 14:54

Tidligere på ugen kom det frem, at Manchester United havde budt på Manuel Ugarte fra Paris Saint-Germain.

Buddet blev dog prompte afvist.

Torsdag kom det frem, at Manchester United vil forsøge sig med et bud på 261 millioner kroner på den uruguayanske midtbanespiller.

Den 23-årige uruguayaner er efter sigende et foretrukkent transfermål for Erik ten Hag, der har fået mandat til at fortsætte som manager hos Manchester United.

Det på trods af, at klubben sluttede på en historisk dårlig ottendeplads i Premier League. Til gengæld var der jubelbrøl mod slutningen af sæsonen, hvor man vandt FA Cuppen efter en overraskende sejr over lokalrivalerne fra Manchester City.

Om det er den ene sejr, der har gjort, at Ten Hag har fået lov til også at stå på sidelinjen i den kommende sæson – og måske endda helt frem til sommeren 2027 – skal vi være lade usagt.

Ifølge det franske medie Foot Mercato læner Premier League-klubben mere mod Ugarte end Amadou Onana fra Everton, som man ellers også længe er blevet koblet sammen med.

Endvidere lyder det, at netop Onana kan være manden, der kommer til at erstatte Ugarte.

Uruguay Fichajes skriver på det sociale medie X, at midtbanespilleren ville elske at spille for Manchester United, der ses som den ideelle destination af de rådgivere, der repræsenterer uruguayaneren.

Ugarte er ikke en del af Luis Enriques primære planer for førsteholdet til fremtiden.

Derfor vil Paris Saint-Germain gerne lytte til bud på Ugarte, og der er en stor sandsynlighed for, at han kan forlade klubben fra Parc des Princes denne sommer.

Manchester United forhandler i øvrigt med aldrende veteran-duo.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce