Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Igen: Saudi-klub vil "gøre alt" for at hente dyr Villa-profil

Af Christian Frese
12.07.2024 Kl. 11:17

Det er kun et år siden, at Aston Villa betalte for klubben rekordhøje 410 millioner kroner for Moussa Diaby.

Men nu kan den 25-årige franskmand allerede være på vej videre.

Ifølge Foot Mercato vil Al-Ittihad “gøre alt” for at hente Diaby til Saudi Arabien. Allerede i fjor fik offensivspilleren et tilbud fra Al-Ittihads rivaler Al-Nassr, før han besluttede sig for Premier League.

Foot Mercato skriver endvidere, at Al-Ittihad arbejder på at lokke Laurent Blanc til som træner. Dermed kan klubben få et betydeligt fransk udtryk, eftersom Karim Benzema og N´Golo Kanté allerede spiller der.

Mohamed Salah, Bruno Fernandes, Kevin de Bruyne og Kepa Arrizabalaga er blandt de spillere, som har været rygtet til Al-Ittihad denne sommer. Klubben sluttede sæsonen på en skuffende femteplads, hele 42 point efter Al-Hilal.

Diaby var relativt fast mand i Aston Villas startopstilling i den forgangne sæson. Han fik spilletid i samtlige 38 Premier League-kampe og missede derudover bare to Conference League-kampe. Hans kontrakt i Birmingham løber frem til 2028.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce