Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ikke de bedste på bolden: Arteta i alternativ hyldest

Af Mikkel Wittorff Hollmann
16.09.2024 Kl. 05:58

Arsenal vandt søndag en af sæsonens vigtigste kampe, da de besejrede ærkerivalerne fra Tottenham.

Sejren kom i hus ved hjælp af Gabriel Magalhães dødboldsmål i midten af anden halvleg.

Efter kampen var Arsenal-manager Mikel Arteta særdeles tilfreds med det, han så.

– Vi var ikke de bedste på bolden i dag, men måden vi forsvarede på var fra øverste hylde.

– Når de kom op på den sidste tredjedel var det svært, fordi de har en struktur. Vi manglede vitale spillere og det måtte vi reagere på. Jeg er meget tilfreds, sagde Arteta efter kampen til Premier Leagues officielle kanaler.

Læs også: Han vil overveje jobbet som dansk landstræner

Blandt de spillere, Mikel Arteta og Arsenal måtte undvære til North London Derby, var norske Martin Ødegaard, der blev skadet for sit landshold i midtugen.

I Ødegårds fravær var det italienske Jorginho, der bar anførerbindet.

Den tidligere europamester fik dermed sine første Premier League-minutter i denne sæson. Han blev på banen i samtlige minutter for Artetas mandskab.

Det var ikke kun Arteta, der efter kampen var begejstret for det, Arsenal leverede. Også en engelsk ekspert så gode takter fra Arsenal – endda så gode, at han mente, de spillede som et mesterhold.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce