Ikke Haaland: City-stjerne peger på Messi til Ballon d'Or
Erling Haaland vinder ikke Ballon d'Or, som det ser ud lige nu.
Sådan spår Bernardo Silva, hans holdkammerat fra Manchester City.
Citys nummer ni har ellers haft en vanvittig sæson, hvor han i skrivende stund står noteret for i alt 51 kasser på tværs af samtlige turneringer.
LÆS OGSÅ: Her er forklaringen: Derfor afviste Bellingham City-skifte
Det er dog ikke nok til at blive belønnet med den meget prestigefyldt pris, mener Silva.
Dertil skal nordmanden præstere bedre, lyder den kontante melding fra portugiseren.
– Hvis Haaland vinder Premier League og Champions League, så kan man bringe ham i spil til Ballon d'Or. Man kan også pege på Vinicius Junior, hvis Real Madrid vinder Champions League.
– Ballon d'Or står imellem Messi og en vinder af Champions League, og lige nu ville jeg give den til Messi, siger Silva i et interview med France Football.
Haaland er netop blevet kåret som årets fodboldspiller af Football Writers' Association, og det er også en pris, nordmanden sagtens kan være stolt af.
Inden kampen mod Everton førte Manchester City Premier League med et point ned til Arsenal.
Klubben skal onsdag ud i returopgøret i Champions League-semifinalen mod Real Madrid, hvor det første opgør endte 1-1 i Madrid.
LÆS OGSÅ: United vil tilbyde stjerne en forbedret kontrakt
LÆS OGSÅ: Se videoen: Joachim Andersen brækker næsen på modstander