Ikke i tvivl: De har mistet tiltroen til Rúben Amorim
Rúben Amorim blev anset som et decideret scoop, da Manchester United præsenterede portugiseren sidste år som ny cheftræner.
Men sidenhen har det langt fra været en dans på røde roser for United-bossen, der ellers var en kæmpe succes i Sporting CP i hjemlandet.
Nu reagerer flere United-legender på den opstart, som Amorim har fået på Old Trafford.
Fællesnævneren for Paul Scholes og Roy Keane er ganske klar, når snakken falder på Rúben Amorim.
Det har ikke være tilfredsstillende.
LÆS OGSÅ: Michael Laudrup i chok
Manchester United er parkeret på en 15.-plads i Premier League, hvor De Røde Djævle har svimlende 31 point op til førstepladsen, hvor deres rivaler fra Liverpool er placeret.
Til gengæld er klubben fra den røde del af Manchester dog videre i Europa League, men samlet set har det stadigvæk ikke været en succes under Rúben Amorim. Det understreger både Paul Scholes og Roy Keane ifølge Daily Mail.
– Jeg tror, at ansættelse af Ruben Amorim gjorde de fleste klubber en smule jaloux, fordi jeg tror, at nogle af dem virkelig, virkelig ønskede ham, konstaterer Paul Scholes.
Manchester City var tidligere kædet sammen med portugiseren, men han endte alligevel på Old Trafford. Her har det bare ikke kørt på skinner indtil videre.
– Det er ikke fordi, jeg tænker, at det var en forkert beslutning (at udnævne Amorim som cheftræner, red.) Han kom til en klub, der var en rodebutik, og det føles stadig som et rod, siger Paul Scholes.
LÆS OGSÅ: Christian Eriksen bryder tavsheden
Der er ikke meget mere positivitet at spore i stemmen fra den tidligere midtbaneoprydder i United Roy Keane.
– Hvis du ser på statistikkerne, så er de så dårlige. Det er klart, at selvom en ny manager er kommet ind, så er reaktionen udeblevet fra spillerne, hvilket er en stor bekymring.
– De ligner ikke én samlet enhed og har ingen verdensklassespillere. De har ikke en angriber, der kan få dem ud af ‘fængslet’. Målmanden er ikke specielt god. Så klart – spillerne skal også holdes ansvarlige, fortæller Keane.
Øverst i artiklen kan du høre det omdiskuterede interview fra Rúben Amorim, der i noget kluntende formuleringer omtaler Christian Eriksens fravær mod Tottenham søndag aften i Premier League.