Ikke i tvivl: Liverpool går transferamok - og henter op til seks profiler
Liverpool vil nok gerne glemme den seneste uge hurtigst muligt.
Her røg Merseyside-klubben ud af Champions League, mens de tabte i Carabao Cup-finalen på Wembley Stadium til Newcastle.
Det har derfor været den velsagtens dårligst præsterende uge i den tid, hvor hollandske Arne Slot har haft styrepinden i Liverpool.
LÆS OGSÅ: Christian Eriksen forlader Manchester United
I kølvandet på finalenederlaget til The Magpies, der snuppede en fortjent 2-1-sejr, har Liverpool-legenden Jamie Carragher udtalt sig om sommerens transfervindue. Englænderen mener, at Premier League-duksene skal forstærke sig på op til seks positioner.
– Han (Arne Slot, red.) har brug for en midterforsvarer som back-up til de to, vi har (Ibrahima Konaté og Virgil van Dijk, red.). Han har brug for en højreback, da Trent Alexander-Arnold sandsynligvis forlader klubben, siger Jamie Carragher ifølge The Independent og supplerer:
– Jeg tror, han har brug for en midtbanespiller til at erstatte (Wataru, red.) Endo, som er yngre. Derudover mangler han en central angriber og en venstrekant.
LÆS OGSÅ: Ballon d’Or 2025: Her er de fem største favoritter
Nogle af de spillere, som Arne Slot skal have fingrene i, skal kunne konkurrere om en startplads, men de resterende skal forstærke bredden i truppen.
– Der mindst fem eller seks spillere, der skal hentes ind. Tre af dem skal kunne gå direkte ind på holdet og resten skal være stærke breddespillere, understreger Carragher.
Der er flere profiler, der bliver rygtet til Anfield næste sommer. Heriblandt finder vi blandt andre Alexander Isak fra Newcastle, Jeremie Frimpong fra Leverkusen, Milos Kerkez fra Bournemouth og Joao Gomes fra Wolverhampton.
Samtidigt forlyder det dog, at Virgil van Dijk har fået et kæmpe tilbud.
Premier League-duksene fra Liverpool tørner sammen med rivalerne fra Everton den 2. april, når landskampsterminen er veloverstået.