Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ikke i tvivl: Liverpool skal hente to angribere

Af Alexander Walther Petersen
17.03.2025 Kl. 13:52

Liverpool øjner deres 20. engelske mesterskab i denne sæson, men der er alligevel nogle positioner, hvor klubben fra Beatles-byen skal forstærke sig.

Det mener Liverpool-legenden Jamie Carragher, der ikke var tilfreds med det finalenederlag, som Arne Slots tropper rendte ind i søndag aften mod Newcastle.

Her blev Premier League-duksene nemlig lettere udspillet af The Magpies, der fortjent kunne lade sig krone som vindere af dette års Carabao Cup-finale med en 2-1-sejr på Wembley Stadium.

LÆS OGSÅ: Kan Pep Guardiola redde sæsonen?

– Manglen på tempo i angrebet er ret alvorligt. Jeg har ondt af Mohamed Salah, der blev pakket godt ind i kampen mod Paris Saint-Germain. Han var ikke velspillende i dag (søndag, red.), men han får (heller, red.) ikke hjælp fra de andre angribere, indleder Jamie Carragher til Metro.

– De andre angribere er gode spillere, men de er ikke gode nok. De skal ud og købe to angribere denne sommer, der kan supplere Mohamed Salah.

– Den sidste uge har vist, hvad de har brug til sommer. Liverpool kommer til at vinde ligaen, men de skal stadigvæk forbedre sig på nogle områder, konstaterer Jamie Carragher således.

Alexander Isak fra Newcastle bliver blandt andre nævnt i den sammenhæng. Hør et interview med den svenske superstjerne øverst i artiklen.

LÆS OGSÅ: 632 millioner: Arsenal fører kapløbet om fransk stjernespiller

Det forventes, at Liverpool vil skille sig af med udskældte Darwin Núñez, når næste transfervindue åbner. Der er allerede markant interesse fra Saudi-Arabien, der tidligere har budt over 650 millioner kroner for den uruguayanske angriber.

Merseyside-klubben afviste dog buddet, da de ikke ville svække truppen midt i en sæson. Når sommerpausen rammer for alvor, kan det billede hurtigt ændre sig.

Tidligere i dag kom der en ny melding fra Liverpool-kaptajnen Virgil van Dijk, der kan forlade Anfield denne sommer kvit og frit, når kontrakten udløber med The Reds.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce