Ikke i tvivl: Manchester United henter stjerneangriber til sommer
Manchester United købte ikke nogle offensive spillere til at erstatte Marcus Rashford og Antony, der begge er blevet lejet ud til henholdsvis Aston Villa og Real Betis.
Til sommer kommer De Røde Djævle dog til at hente som minimum én stjerneangriber. Det meddeler Sky Sports.
Patrick Dorgu og Aiden Heaven er to unge stjerneskud, som i weekends hjemmebanekamp blev præsenteret mod Crystal Palace. Men publikummet på Old Trafford kunne ikke glæde sig over en offensiv forstærkning, selvom klubben har skreget efter en længe.
LÆS OGSÅ: Rekordbud fra Chelsea afvist: Nu kan han skifte til Liverpool
Rashford er røget til Aston Villa og meldingerne går på, at englænderen med stor sandsynlighed gør sit lejemål til et permanent skifte. Derudover er brasilianske Antony røget til La Liga-klubben Betis, hvor kantspilleren forleden fik en fremragende debut.
Derfor har rygterne svirret om, hvem United mon skulle hente til klubben til at forstærke den offensive linje. Men det er ikke lykkedes, at hente Mathys Tel, Christopher Nkunku eller stortalentet Geovany Quanda til den engelske storklub. Men ifølge Sky Sports er der nu ingen tvivl om, at Rúben Amorim får glæde af en stjerneangriber til sommer.
Det drejer sig om den svenske Sporting CP-spydspids Viktor Gyökeres.
Manchester United har haft Gyökeres på blokken længe
Før Manchester United ansatte Rúben Amorim, udtalte portugiseren sig til om mulig genforening med Sporting CP-stjernen Viktor Gyökeres.
– Nej, nej, nej. Det kan jeg ikke lave sjov med i øjeblikket. Det var svært for mig at forlade klubben, og hvis jeg begynder at spøge om Gyökeres, får jeg problemer. Dette er min by, mit land, og det vil jeg respektere. Viktor er nødt til at blive der frem til slutningen af sæsonen, og så vil hans liv måske fortsætte andetsteds, konstaterede Rúben Amorim.
LÆS OGSÅ: Vild udmelding: – Arsenal tror ikke længere på mesterskabet
Viktor Gyökeres reagerede efterfølgende på Amorims exit:
– Vi vil naturligvis savne ham en masse, da vi har opnået en masse sammen, og vi vil savne ham og andre medlemmer af staben. Men de forlader os, og så er vi nødt til at bevæge os fremad og imødegå den næste udfordring, vi står overfor, forklarede den svenske superstjerne.
Øverst i artiklen kan du høre et interview med den nyslåede Manchester United-spiller Patrick Dorgu. Den 20-årige venstreback er netop skiftet til Old Trafford fra italienske Lecce.