Ikke i tvivl: Så bliver Arsenal engelske mestre
Der er kun én vej frem, hvis Arsenal vil vinde det engelske mesterskab.
Det understreger den tidligere topangriber Michael Owen.
Liverpool har gang i en god sæson i Premier League, hvor de har et solidt forspring på otte point ned til Arsenal på andenpladsen.
Mikel Artetas tropper tabte i går, noget overraskende, på hjemmebane mod West Ham i London-opgøret med 0-1. Her blev Jarrod Bowen kampens enlige målscorer, mens Myles Lewis-Skelly modtog det røde kort.
Læs også: Efter håndgemæng: Rúben Amorim forsvarer United-stjerne
Der er 12 runder tilbage af dette års Premier League-kampagne, hvorfor det matematisk sagtens kan lade sig gøre for The Gunners, som så inderligt drømmer om at løfte trofæet igen. Men der skal ske mindre mirakler ifølge den tidligere engelske landsholdsspiller Michael Owen.
– Liverpool har været helt geniale i denne sæson. Det kan ingen efterhånden benægte. De fortjener bestemt, at være i toppen af Premier League, sagde Michael Owen ifølge Liverpool.com.
– Vi kigger ind i sæsonens sidste kampe, hvor spørgsmålet er, hvor vidt Liverpool kan gøre det (vinde mesterskabet, red.). Nu skal Liverpool have 29 point ud af de resterende 36. Det er ikke en umuligt, men hvis Arsenal skal have en chance, så kræver det, at de vinder alle kampene fra nu af.
Læs også: Sagde ja til United: Så blev han skudt i hovedet
– Det er den svære del. Arsenal kæmper for at komme tilbage, men det (vinde alle kampene, red.) er den eneste vej frem. Hvis det ikke sker, vil Liverpool vinde titlen, konstaterer Michael Owen således.
Liverpool skal i aktion på en svær udebane klokken 17.30, når Manchester City venter på Etihad Stadium. En sejr til The Reds vil sende dem 11 point foran The Gunners, der huserer på andenpladsen.