Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ikke i tvivl: Så bliver Postecoglou fyret

Af Emil Plovgaard
30.01.2025 Kl. 17:36

Den tidligere Manchester United-stjerne Gary Neville har givet sit besyv med om Ange Postecoglou og dennes fremtid hos Tottenham.

Den 59-årige australier er kommet under heftig beskydning i de seneste uger som følge af Spurs’ forfærdelige sæson, hvor klubben har tabt otte ud af de seneste 10 kampe i Premier League.

LÆS OGSÅ: Jordan Henderson i vildt skifte

Tottenham befinder sig i øjeblikket på 15.-pladsen i tabellen med 17 point op til top-fire og med sammenlagt 13 nederlag.

Nedturen blev blot endnu mere massiv, da Tottenham søndag tabte med 2-1 hjemme til Leicester, der kom ind til opgøret med syv nederlag på stribe.

Postecoglou, der har hævdet, at han altid vinder trofæer i sin anden sæson i klubben, er blevet hjulpet godt på vej af Spurs’ form i pokalturneringerne.

Hans mandskab ligger nummer seks i ligafasen i Europa League og er godt på vej til at sikre sig avancement til ottendedelsfinalerne. Derudover fører klubben med 1-0 fra den første semifinale mod Liverpool i Carabao Cuppen og er nået til fjerde runde af FA Cuppen.

Det andet opgør af Carabao Cup-semifinalen finder sted på Anfield næste torsdag, mens Spurs rejser til Villa i FA Cuppen på søndag.

Og Neville understreger de to kampes betydning for, om Postecoglou kan overleve i jobbet.

– Jeg tror, at hvis han taber i andet opgør i Carabao Cuppen til Liverpool, og de ryger ud til Aston Villa på udebane i FA Cuppen, så bliver det så giftigt, at Daniel Levy er nødt til at handle.

– Hvis de er ude af pokalturneringen, så vil han handle. Hvis de er med i pokalturneringerne, så tror jeg, at han gør (bliver i klubben, red.).

– Levy kan ikke gøre det nu før pokalkampene. Så vil fansene dræbe ham, siger Neville til Stick to Football-podcasten.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce