Ikke i tvivl: Så vinder Liverpool det engelske mesterskab
Bliver det Liverpool, Arsenal eller et helt tredje hold, der vinder det engelske mesterskab i år?
Intet er fortsat afgjort i Premier League, hvor Merseyside-klubben fører med otte point ned til The Gunners på andenpladsen, mens sæsonens store overraskelse i form af Nottingham Forest etablerer sig på tredjepladsen.
Premier League-duksene fra Liverpool har 12 kampe tilbage i sæsonen, mens både Mikel Artetas Arsenal og Nuno Espirito Santos Forest-mandskab har én kamp i hånden.
Nu melder Jamie Carragher sig på banen med en melding om titelkampen. Det gør Liverpool-klubikonet i sin klumme til det store medie The Telegraph.
Sky Sports-eksperten vurderer den kommende spillerunde i Premier League som værende afgørende, hvis og såfremt The Reds tager fra Etihad Stadium i den blå del af Manchester med tre point i bagagen.
Arne Slots tropper skal nemlig på en svær udebanemission mod Pep Guardiola og Manchester City søndag aften. Ifølge Carragher kan netop dén kamp blive sæsondefinerende.
LÆS OGSÅ: Kontant melding: Jamie Carragher og Gary Neville får sparket
– Slå Manchester City på Etihad og vind titlen. Det lyder mere ligetil, end det er, og ingen vil komme med en så vildt forhastet erklæring, hvis Arne Slot fejrer en udesejr søndag aften, inleder han i en længere klumme til The Telegraph.
– Men historien fortæller os, at sejrer i sådanne kampe kan være forskellen mellem at ende som mestre og hive andenpladsen hjem-
Offensiven kan blive nøglen
Den tidligere engelske landsholdsspiller, der selv var en ganske habil og konservativ midterforsvar i sin tid for The Reds, mener endvidere, at Liverpool kan have en fordel ved at råde over en stærk offensiv.
– Den positive nyhed for Liverpool er, at på tværs af de 32 Premier League-sæsoner, der er spillet, har titelvinderne oftest været hold med det bedste angreb frem for det bedste forsvar, konstaterer Carragher.
LÆS OGSÅ: Liverpool-exit lurer: Nu bryder Darwin Núñez tavsheden
London-klubben er i særdeleshed ramt af skader i den offensive linje, hvor Gabriel Jesus, Bukayo Saka, Kai Havertz og Gabriel Martinelle alle er en tur på lazarettet.
Normalt lyder ordsproget: Angreb sælger billetter, mens forsvar vinder mesterskaber. Men i dette tilfælde er Jamie Carragher af anden opfattelse.
Arsenal skal hjemme på Emirates forsøge at hente tre point, når Graham Potter og West Ham besøger den engelske hovedstad. Kampen starter kl. 16.00 og vises på TV3+.
The Sky Blues og Liverpool krydser klinger søndag kl. 17.30 på Etihad Stadium.
Øverst i artiklen kan du se et indslag fra Viaplay-studiet, hvor Jonas Helmy og Jesper Simo forholder sig til titelkampen.