Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

VM: Brasilien kan blive fratrukket point

Af Jeppe Augustsen
23.11.2023 Kl. 11:34
Brasilien kan potentielt blive fratrukket point i VM-kvalifikationen.

Der har været masser af landsholdsfodbold på programmet i den seneste uges tid.

I Europa er de sidste EM-kvalifikationskampe blevet afviklet, mens der i Sydamerika er blevet spillet VM-kvalifikationskampe.

Tirsdag nat var der storkamp, da Brasilien og Argentina tørnede sammen på Maracana, og det gik ikke stille for sig, hvor der opstod stor tumult på tilskuerpladserne.

 

Urolighederne startede efter sigende, fordi brasilianerne buhede under den argentinske nationalmelodi. Sammenstødet mellem fansene betød også, at politiet blandede sig, og kampen blev også udsat en halv time grundet urolighederne.

Det kan nu få alvorlig konsekvenser for Brasilien. Det melder det brasilianske medie, Globo Esporte.

Det er nemlig værtsnationen, der har ansvaret for sikkerheden før, under og efter kampene, og ifølge mediet vil FIFA indlede en efterforskning. 

FIFA's reglement lyder på, at en straf kan lyde på bøder, kampe uden fans på stadion eller neutral grund. Derudover kan de også straffes ved at blive fratrukket point.

En pointstraf vil ikke være godt for Brasilien, da de øjeblikket ligger nummer seks i den samlede gruppe på ti nationer, hvor de kun har fået syv point efter seks kampe. 

Det er de seks øverste, der kvalificerer sig til VM i 2026, mens syvendepladsen skal i playoff-kamp om at komme til VM. 

Der er dog stadig mange kampe igen, da der spilles 18 runder. 

En sydamerikansk nation har allerede fået pointstraf i gruppespillet. Ecuador fik nemlig fratrukket tre point til gruppespillet i forbindelse med sagen om Bryan Castillo.


TOPHISTORIER LIGE NU

1. Den store hammer kan falde: Tottenham risikerer tvangsnedrykning

2. Premier League-klub har Jonas Wind på blokken

3. På vej til PL? Her er prisen på Kvaratskhelia

4. Vandt ikke én kamp i kvalifikationen: Alligevel kan nation komme med til EM

5. Kun sket fem gange før: Manchester United har også fået frataget point

Annonce