Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ikke kun Jørgensen: Chelsea er vilde med dansker

Af Jeppe Augustsen
30.07.2024 Kl. 16:58

Det er kun spørgsmål om tid, før Chelsea præsenterer signingen af den danske målmand Filip Jørgensen.

Han er angiveligt i færd med at gennemgå det obligatoriske lægetjek, hvorefter han vil underskrive en seksårig kontrakt med The Blues.

Men han er ikke den eneste dansker, som Chelsea kan hente til Stamford Bridge denne sommer.

Ifølge The Athletic er Patrick Dorgu fra Lecce også til at finde på Chelseas radar.

Det meldes af mediet, at Chelsea har fulgt den danske venstreback og anser ham for at være et ‘enestående talent’.

Arsenal og Tottenham er også blevet meldt interesseret i Patrick Dorgu, men Chelsea vil formentlig være storfavoritter, hvis de gør interessen konkret.

Tidligere har den 19-årige dansker meldt ud, at det vil være en drøm at komme til Chelsea. Tilbage i maj udtalte han følgende i et interview:

– Jeg har været Chelsea-fan i mange år, så det er selvfølgelig klart, at det er en drøm. Dermed ikke sagt, jeg ikke kan skifte til andre hold i Premier League. Men selvom det ikke går så godt for dem lige nu, så er det mit hold.

Udover Arsenal, Chelsea og Tottenham er Patrick Dorgu også blevet kædet sammen med Liverpool og Manchester City.

Lecce har efter sigende fastsat et prisskilt på €30 millioner – svarende til 223 millioner kroner – for den 19-årige back, men den store interesse gør formentlig, at prisen bliver endnu højere.

Læs også: Chelsea topper: Har tjent suverænt mest på transfers

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce