Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ikke kun Klopp: De forlader også Liverpool

Af Emil Plovgaard
26.01.2024 Kl. 12:15

Noget af en bombe har fredag ramt fodboldverdenen. Liverpool har nemlig meddelt, at Jürgen Klopp stopper efter sæsonen.

Men det er ikke kun den karismatiske tysker, der er fortid i klubben. Flere andre medlemmer af trænerstaben siger nemlig også farvel og tak til The Reds. Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

Således er Pepijn Lijnders, Peter Krawietz og Vitor Matos også borte, når denne sæson er omme.

Lijnder ønsker at jagte en egen trænerkarriere, hvor han har været Klopps højre hånd hos Liverpool indtil nu, skriver klubben.

Lijnders har tidligere forladt Liverpool. Fra 2014 til 2017 var han førsteholdstræner og siden assistent hos Liverpool, først under Brendan Rodgers og siden under Jürgen Klopp.

I 2018 overtog han styringen hos hollandske NEC Nijmegen, der på daværende tidspunkt var placeret i den næstbedste hollandske række.

Lijnders’ kontrakt udløb faktisk først i sommeren 2026, men han fortalte allerede i januar sidste år i et interview med FourFourTwo Magazine, hvad der ville være hans fremtidsplan.

– Jeg vil assistere Jürgen og kun Jürgen. Efter dette projekt er ovre, vil jeg være min egen manager. Når vores kontrakter løber ud, vil jeg sidde ned sammen med min agent og se, hvad der er tilgængeligt.

I samme interview fortalte han desuden, at hans karriere formentlig kunne have set noget anderledes ud, da han i 2013 var tæt på at skifte til ærkerivalerne fra Manchester United.

– Jeg havde været hos Portos akademi siden 2007 og var begyndt at tænke over mit næste skridt. I 2013 modtog jeg en henvendelse fra Manchester United – Alex Ferguson og hans hollandske assistent, René Meulensteen, ville have mig til klubben. Det så rigtig godt ud, men et par måneder senere trak Ferguson sig tilbage, og så glippede muligheden.

Et år senere tog Lijnders så til Liverpool.

Liverpool har vundet Premier League og Champions League, mens Lijnders har været i klubben.

Her kan du se de syv favoritter til at overtage jobbet på Anfield.

Læs de seneste nyheder om Liverpool her.

Annonce