Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ikke kun Palmer: Endnu en Chelsea-stjerne kan forlænge til 2033

Af Emil Plovgaard
13.08.2024 Kl. 18:59

Tidligere på dagen kom det frem, at Chelsea vil tilbyde Cole Palmer en kontraktforlængelse frem til 2033.

Dermed vil der blive lagt yderligere to år på englænderens nuværende kontrakt med Chelsea, mens han også vil score en højere løn.

Læs også: Osimhen til Premier League – på én betingelse

Men det er ikke den eneste spiller, Chelsea ønsker at forlænge med, lyder meldingen fra Matt Law, der er journalist på Daily Telegraph.

Det drejer sig om den senegalesiske angriber Nicolas Jackson, der skiftede til klubben fra spanske Villarreal i sommeren 2023.

Her lyder det også, at Chelsea ønsker at belønne Jackson for en fin sæson.

Det forventes, at forhandlingerne inden længe vil løbe af stablen, skriver Law.

Chelsea gav 276 millioner kroner for Jackson, som skiftede til klubben 1. juli sidste år.

I sin debutsæson i Premier League blev det til 14 mål og fem oplæg fra senegaleseren.

Til sammenligning scorede han 12 mål og leverede fem oplæg for Villarreal i sin debutsæson.

I begge sæsoner blev det til 35 kampe, men i La Liga skulle der kun gå 147 minutter for hvert mål, mens tallet i Premier League har heddet 201 minutter pr. mål.

Chelsea sluttede på en sjetteplads i den seneste Premier League-sæson. Det var ikke nok til, at Mauricio Pochettino kunne fortsætte i jobbet, og han blev fyret mod afslutningen af kampagnen.

Læs også: Storklub i forhandlinger med Kanté

I stedet blev italienske Enzo Maresca hentet til klubben fra Leicester, efter at han havde sikret oprykning til Premier League for The Foxes.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce