Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ikke Real Madrid: Alexander-Arnold tæt på skifte til denne klub

Af Emil Plovgaard
30.10.2024 Kl. 15:32

Trent Alexander-Arnold nærmer sig kontraktudløb hos Liverpool.

Kontrakten udløber ved udgangen af sæsonen, og lige nu kan parterne ikke nå til enighed om en aftale.

LÆS OGSÅ: Skal Chiesa udlejes? Nu reagerer Slot

Derfor har der været spekulationer om, hvorvidt den 26-årige englænder kunne finde på at skifte til Real Madrid.

Nu forlyder det dog, at Alexander-Arnold er i fremskredne forhandlinger med en anden europæisk storklub i form af Paris Saint-Germain.

Det skriver den catalanske sportsavis SPORT, der i samme ombæring hævder, at Alexander-Arnold har afvist adskillige kontrakttilbud fra Liverpool, da det er hans intention at forlade klubben sommer.

Real Madrid er den mest sandsynlige destination, idet de forsvarende spanske mestre er på udkig efter en erstatning til den 32-årige Dani Carvajal.

Men englænderen er også i fremskredne forhandlinger med de franske mestre fra PSG, lyder meldingen.

PSG råder i forvejen over en af de bedste højre backs i verden i form af Achraf Hakimi, men marokkanerens nuværende aftale udløber i 2026, så de søger alternative løsninger.

Indtil videre har Alexander-Arnold ikke sagt mange ord om sin fremtid.

– Jeg ønsker at vinde trofæer.

– Jeg er en spiller, der i den grad motiveres af at vinde ting og høre med i eliten. Det er formentlig hovedsagen. Jeg ønsker at vinde.

– Jeg har altid sagt, at jeg ønsker at være kaptajn for klubben. Det er mit mål, og om det sker, er ude af mine hænder.

– Jeg ønsker at være Liverpool-spiller sæsonen ud som minimum.

LÆS OGSÅ: Forlader Liverpool efter 12 år

– Jeg har været i klubben i 20 år. Jeg har skrevet under på fire eller fem kontratkforlængelser, og ingen af disse er nået frem til offentligheden inden da. Det vil denne heller ikke gøre, lød det dog fra Alexander-Arnold i september.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce