Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ikke Saudi-Arabien: Her ønsker Salah at skifte hen

Af Emil Plovgaard
10.11.2024 Kl. 15:22

En vigtig trio hos Liverpool har kontraktudløb ved udgangen af denne sæson, heriblandt Mohamed Salah.

Det drejer sig desuden også om Virgil van Dijk og Trent Alexander-Arnold.

LÆS OGSÅ: Liverpool udbygger ekstrem stime

The Reds er efter sigende tættere på en aftale med klubbens anfører, Van Dijk, men risikerer altså at miste både Salah og Alexander-Arnold.

Saudi-Arabien har jævnligt været nævnt som den foretrukne destination for Salah, skulle han finde på at forlade Liverpool på en fri transfer næste år.

Men ifølge den egyptiske avis Masrawy, kan højrekanten i stedet blive på det europæiske kontinent og skrive under med Paris Saint-Germain.

Kan Liverpool og Salah ikke finde frem til en aftale om en forlængelse, hævdes det, at han vil forsøge at lande en aftale med PSG, idet han ønsker at fortsætte på højeste hylde.

I øvrigt lyder det fra førnævnte avis, at der ikke har været officielle forhandlinger mellem Salah og Saudi-Arabien angående en transfer i sommeren 2025.

Vigtigt er det også at nævne, at Salah har et ønske om at forlænge med Liverpool. 

LÆS OGSÅ: Se målene: Liverpool satte Aston Villa på plads

FC Barcelona har også været sat i forbindelse med målmaskinen, men det lader til, at PSG er bedst stillet til at lande en aftale med ham, hvis en exit hos Liverpool bliver en realitet.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce