Ikke Xabi Alonso: 'Han er ideel for Liverpool'
Liverpool er på jagt efter en manager til at afløse Jürgen Klopp, og her har Xabi Alonso fra Bayer Leverkusen først og fremmest været nævnt som en mulighed.
Den 42-årige spanier er ubesejret med det tyske mandskab i indeværende sæson, og klubben har kurs mod det første tyske mesterskab i sin historie.
Det er dog ikke kun Alonso, der er på blokken hos Liverpool, og ifølge den legendariske italienske manager, Arrigo Sacchi, kan Roberto de Zerbi fra Brighton gøre et godt stykke arbejde på Anfield.
– Jeg har kendt ham, siden han var ungdomsspiller hos Milano.
LÆS OGSÅ:
Brian Priske fremhæver én Liverpool-stjerne: Fantastisk kvalitet
I forhandlinger: Gammel Liverpool-kending på vej tilbage?
Liverpool-spiller blev skadet: Nu er der nyt fra Klopp
– Han er ideel for Liverpool og ikke mindst for FC Barcelona, og nu skal jeg forklare hvorfor.
– Det hele begyndte for år tilbage. Da han var hos Foggia, kom han forbi mit hjem, og vi havde en snak. Efter den snak, var vi enige om, at han ville sende mig videoer af sine fodboldkampe. Fire eller fem kampe. Da jeg så dem, ringede jeg til en Serie A-klub for at kunne signere ham. Det var revolutionerende.
– De Zerbi er en strategiker og ikke en italiensk-sindet taktiker, siger Sacchi i et interview med det spanske medie Relevo.
Selvom Xabi Alonso er Liverpool-ledelsens foretrukne kandidat til at følge i fodsporene på Klopp, så er der også andre emner at vælge imellem.
De Zerbi har efter sigende også sine beundrere på Anfield, ligesom det samme er tilfældet for Ruben Amorim fra Sporting og den tyske landstræner, Julian Nagelsmann.
Det er dog ikke den bedste resultatmæssige stime, Brighton i øjeblikket er inde i. The Seagulls har blot vundet tre ud af 12 kampe i Premier League, heriblandt nederlag til Fulham og Luton.
Sacchi mener dog ikke, at man skal lade den nylige stime fylde alt for meget.
– Jeg kan huske, at De Zerbi ikke gik meget op i sit forsvar førhen, men dette område har han forbedret sig på.
– Han kender spillet, og det handler om mere end at kende til fodbold. Guardiola overdriver ikke, når han roser De Zerbi.
– Han er et geni. Jeg sover ikke meget, for jeg har travlt med at tænke på dette hold, lyder det videre fra Sacchi.