Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ingen USA-tur: Helvedet fortsætter for United-spiller

Af Jeppe Augustsen
24.07.2024 Kl. 17:18

Erik ten Hag & Co. rejser i dag til USA i deres forberedelser til den kommende sæson.

På amerikansk jord skal Manchester United møde Arsenal, Real Betis og Liverpool.

I dag har De Røde Djævle bekræftet truppen på 29 spillere, som kan komme i aktion i det tre kampe.

I truppen er Rasmus Højlund og Christian Eriksen naturligvis til at finde, og det samme er Jadon Sancho, som er tilbage i varmen hos Erik ten Hag.

Nyindkøbet Leny Yoro rejser også med, mens Joshua Zirkzee bliver hjemme, da han fortsat afholder sin ferie efter EM.

Det samme er gældende for Altay Bayindir, Diogo Dalot, Bruno Fernandes, Kobbie Mainoo og Luke Shaw, mens Lisandro Martinez, Facundo Pellistri og Alejandro Garnacho også afholder ferie efter Copa America.

Tyrell Malacia rejser heller ikke med, og det skyldes, at han endnu ikke er klar efter at have været skadet i 13 måneder.

Den hollandske venstreback spillede ikke et eneste minut i sidste sæson, hvor han blev opereret for en knæskade, og han er altså fortsat ikke klar.

– Tyrell Malacia er fraværende fra truppen, da han fortsætter sin genoptræning efter sin skade under vejledning af medicinsk personale på Carrington, oplyser klubben.

Se Manchester United-truppen, der rejser til USA her:

Målmænd: Tom Heaton, Demot Mee, Andre Onana, Radek Vitek

Forsvar: Harry Amass, Rhys Bennett, Jonny Evans, Will Fish, Victor Lindelöf, Harry Maguire, Sam Murray, Aaron Wan-Bissaka, Leny Yoro

Midtbane: Casemiro, Toby Collyer, Christian Eriksen, Hannibal, Jack Fletcher, Sam Mather, Scott McTominay, Mason Mount, Maxi Oyedele, James Scanlon

Angreb: Antony, Amad, Rasmus Højlund, Marcus Rashford, Jadon Sancho, Ethan Wheatley

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce