Intens interesse: Chelsea holder møde med Southampton-stjerne
Chelsea har holdt et møde med Southampton-spilleren Romeo Lavias repræsentanter.
Det skriver den belgiske fodboldjournalist Sacha Tavolieri, der samtidig mener at vide, at Lavia er genstand for intens interesse fra The Blues.
Mødet skulle være fundet sted i Belgien i sidste uge, lyder meldingen.
LÆS OGSÅ: Arsenal forbereder nyt bud på Brighton-stjerne
Tidligere skrev talkSPORT, at Chelsea havde optrappet interessen for Romeo Lavia, så der lader til at være noget om snakken.
Daily Mail kunne tidligere på måneden berette, at også Manchester United og Arsenal viste interesse i Lavia.
Begge klubber er på markedet efter en ny midtbanespiller til sommer, og de har regelmæssigt været kædet sammen med Declan Rice.
Lavia kan øjnes som et muligt alternativ til West Ham-stjernen, og så kan han formentlig også erhverves noget billigere.
LÆS OGSÅ: United klar til at betale 1,2 milliarder kroner i dobbelthandel