Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Jan Mølby kritiserer Liverpool for én ting

Af Jeppe Augustsen
28.05.2024 Kl. 21:57

Der er i fuld gang i transferspekulationerne i Premier League.

I Liverpool spekuleres der i, hvem der bliver solgt og købt med Arne Slot ved roret.

En af dem, der er uvished om, er Mohamed Salah.

Den egyptiske stjernespiller er blevet rygtet til Saudi-Arabien, og det er uvist, om Liverpool vil være klar til at sælge ham med et år tilbage af sin kontrakt. Men han er ikke den eneste med et år tilbage på Anfield.

Trent Alexander-Arnold og Virgil van Dijk har også snart 12 måneder tilbage, og det er en situation, som de bliver kritiseret for af den danske Liverpool-legende, Jan Mølby.

– Det er virkelig, virkelig fjollet, at Liverpool står i en position med Salah, Alexander-Arnold og van Dijk, der har et år tilbage af deres kontrakt, siger Jan Mølby i podcasten ‘Molby on the Spot’ og fortsætter:

– Salah er den mest interessante, fordi man nok skulle mene, at Salah-lejren – modsat de andre to – ikke har nogen interesse i at blive solgt med et år tilbage, når alle de penge kan havne hos ham om et år, lyder det fra danskeren.

Jan Mølby fortæller også i podcasten, at Mohamed Salahs værdi afhænger af interessen fra Saudi-Arabien.

Her mener Liverpool-legenden, at prisen på egypteren vil være over 100 millioner pund, hvis Saudi-Arabien vil have ham, hvor han tvivler på den værdi, hvis de ikke vil have ham denne sommer.

Jan Mølby har også givet sit bud på, hvem der vil være Liverpools drømmesigning denne sommer.

Læs også: Liverpool og City i transferduel om argentiner

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce