Jarrad Branthwaite skifter til United - på én betingelse
Manchester United er angiveligt klar til at betale mere end 50 millioner pund, svarende til 446 millioner kroner, for Jarrad Branthwaite i det kommende transfervindue til sommer.
Det skriver den engelske tabloidavis The Sun.
LÆS OGSÅ: Jadon Sancho skifter klub
United-ledelsen er desperat efter at hente 22-årige Branthwaite til sommer.
Everton afviste to bud fra United sidste sommer, hvor The Toffees forlangte 624 millioner kroner.
Men Branthwaite, hvis kontrakt udløber i 2027, er angiveligt klar til at lytte til Manchester Uniteds tilbud – på én betingelse.
Han ønsker kun at skifte til Old Trafford, såfremt Manchester United deltager i Champions League, som Rúben Amorim kan føre klubben frem til via triumf i Europa League.
Jarrad Branthwaite ønsker, at hans næste skifte skal være til en Champions League-klub, hvor han kan vise sit talent frem på øverste hylde for at imponere Englands nuværende landstræner, Thomas Tuchel.
Artiklen fortsætter efter billedet.

Branthwaite fik sin debut på det engelske landshold i juni sidste år, men han blev ikke udtaget for nylig, da Tuchel udtog sin trup til de to VM-kvalifikationskampe mod Albanien og Letland.
Lisandro Martinez har misset store perioder i sine første to sæsoner på Old Trafford på grund af skader.
I januar forlængede United kontrakten med Harry Maguire, så den nu gælder frem til 2026, efter at den engelske midtstopper har vist tegn på forbedring.
Maguire fylder dog 32 år i næste måned, og United har derfor et vågent øje på at sikre næste generation.
Derudover udløber både Jonny Evans’ og Victor Lindelöfs kontrakter efter sæsonen.