Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Jeg kan ikke rigtig lide Premier League, siger stjerneangriber

Af Christian Frese
27.09.2024 Kl. 18:10

Victor Boniface har etableret sig som en af tysk fodbolds bedste angribere.

Men nigerianeren står ikke foran et skifte til Premier League. Det indikerer han i hvert fald selv.

– Jeg har sagt det her, før jeg fik et internationalt pas, selv før jeg drømte om at komme til Europa: Jeg kan ikke rigtig lide Premier League. Jeg har sagt det før. Jeg foretrækker spansk eller tysk fodbold, siger Leverkusen-spilleren til Spporty TV ifølge flere medier.

Den 23-årige slog igennem i Bodø/Glimt og var derefter en stor profil for det Royale Union-hold, der nær havde sikret sig et overraskende belgisk mesterskab i 2022/2023. Det fik Leverkusen til at købe ham for 150 millioner kroner.

En slem lyskeskade begrænsede ham til 23 Bundesliga-kampe, men de bød til gengæld på 22 målinvolveringer. Det tiltrak interesse fra Chelsea og Arsenal, og de behøver ikke nødvendigvis droppe den helt.

– Jeg siger ikke, at hvis et stort hold (fra Premier League, red.) kommer efter mig, at jeg ikke vil tage af sted. Men hvis du beder mig om at vælge to lande, som jeg virkelig gerne vil leve og spille i, vil det være Tyskland og Spanien, forklarer Boniface, der hidtil har scoret tre gange i indeværende sæson.

Boniface og Leverkusen har papir på hinanden til 2028.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce