Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Jeg ville slet ikke til Chelsea

Af Mikkel Wittorff Hollmann
14.11.2024 Kl. 09:39

Cole Palmer har gigantisk succes i Chelsea.

The Blues hentede ham til Stamford Bridge forud for den forgangne sæson.

Siden skiftet fra Manchester City har den 22-årige englænder været en kæmpe profil, men faktisk ønskede han slet ikke at skifte.

Det fortæller han i et interview med GQ.

– Jeg ville slet ikke til Chelsea, jeg blev overtalt.

– Jeg vidste bare, at jeg ikke ville komme til at spille så meget, som jeg gerne ville. Selv når jeg var med England (træningslejre, red.) med yngre aldersgrupper, var der spillere der, der spillede i ligaen hver uge.

– Du kigger dig omkring og tænker, jeg kan spille i ligaen. Når du ikke spiller, er det irriterende, lyder det fra Cole Palmer til GQ.

Skiftet til Chelsea blev dog en realitet, og siden har Palmer ikke set sig tilbage.

Læs også: Arsenal og United kæmper om stjernespiller

Blandt Cole Palmers vilde bedrifter kan nævnes, at han scorede alle fire mål, da Chelsea besejrede Brighton 4-2 i september. Siden ankomsten til Stamford Bridge er Palmer også blevet en fast del af det engelske landshold, der torsdag møder Grækenland i Athen.

Læs også: Ruud van Nistelrooy på vej mod chokretur?

Cole Palmer har kontrakt med Chelsea helt frem til sommeren 2033.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce