Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Jens Stage trækker overskrifter

Af Alexander Walther Petersen
08.03.2025 Kl. 18:21

Jens Stage og Werder Bremen leverede en sand sensation lørdag eftermiddag, da de på udebane slog de forsvarende tyske mestre fra Leverkusen med 2-0 på udebane.

Her fik den danske midtbanemotor en nøglerolle, da han stod bag oplægget til føringsmålet, der blev effektueret af Romano Schmid. 

Jens Stage opsnappede bolden højt i banen, hvorefter han kunne sende bolden videre til Schmid, der nemt kunne score til chokføringen 1-0.

I anden halvleg lukkede Justin Njinmah forestillingen til slutresultatet 2-0.

Xabi Alonsos tropper har nu otte point op til de tyske mesterskabsfavoritter fra Bayern München, der heldigvis for Leverkusen også gled i sæben hjemme mod Bochum.

LÆS OGSÅ: Mika Biereth-chokskifte trækker overskrifter

Efter kampen sagde den tidligere AGF-profil følgende i et interview bragt af Viaplay:

– Vi havde den rigtige indstilling til kampen. Alle, der var med til opgøret, troede på, at vi kunne vinde her. Selv spillerne på bænken var med til at sende en masse energi ind til os på banen.

– Så det var en holdindsats hele vejen. Det var fedt, at vi kunne tage os sammen og give de medrejste fans noget igen.

Næste opgave for Jens Stage og Werder Bremen er hjemme på Weserstadion, hvor Borussia Mönchengladbach kommer forbi i Bundesliga-regi. De grønblusede spillere fra Bremen har efter dagens sejr desuden fem point op til danskerklubben Wolfsburg på den europagivende sjetteplads.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce

Annonce