Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Jesper Grønkjær gør comeback som ekspert

Af Morten Jørgensen
09.12.2024 Kl. 12:15

Jesper Grønkjær er tilbage i jobbet som fodboldekspert.

Den tidligere landsholdsspiller var gennem mere end 11 år en populær skikkelse som ekspert hos Viaplay.

I slutningen af oktober 2022 blev det dog annonceret, at han ville stoppe i jobbet. Det var Grønkjærs egen beslutning, da han havde brug for en pause fra arbejdslivet.

– Jeg kan mærke, at jeg har brug for at holde en pause, hvor jeg for første gang i mit voksenliv ikke har nogen forpligtelser overfor en arbejdsgiver, og derfor stopper jeg nu i jobbet hos Viaplay. 

– Hvad fremtiden byder på, ved jeg ikke endnu, men det er det, jeg skal bruge den næste tid på at finde ud af, sagde han i pressemeddelelsen dengang.

Nu vender han dog for første gang i mere end to år tilbage som fodboldekspert. Det sker torsdag eftermiddag, når han skal kommentere Conference League. Det oplyser streamingtjenesten Disney+, som har rettighederne til turneringen.

Jesper Grønkjær er sammen med Jonas Schwartz blevet sat til at kommentere opgøret mellem Astana og Chelsea.

Læs også: Paul Pogba i chokerende comeback til Premier League?

Dermed får han også muligheden for at kommentere London-klubben, som han spillede for gennem tre et halvt år.

I januar 2001 skiftede han til Chelsea, som han spillede 119 kampe for. Undervejs scorede han 11 mål og lavede 17 assists.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce