Jesper Lindstrøm får hård kritik
Jesper Lindstrøm var med fra start, da Everton onsdag aften var på besøg hos Thomas Frank og Brentford.
Danskeren fik 75 minutter på banen, inden han blev skiftet ud til fordel for Ashley Young.
Kampen endte 1-1. Først var det Brentford, der bragte sig i front efter en scoring af Yoane Wissa. Siden udlignede Evertons Jake O’Brien til kampens slutresultat, 1-1.
Men danske Jesper Lindstrøm var ikke ret god i opgøret, mener mediet Goodison News. Danskeren får således karakteren tre for sin indsats – og det er lavest af alle startende Everton-spillere.
– Havde problemer med at vinde over sin modstander når end han prøvede, lyder det blandt andet fra Goodison News.
Siden David Moyes’ ankomst til Everton har Jesper Lindstrøm været fast mand i startopstillingen hos The Toffies.
Den danske landsholdsspiller er lejet ud til Everton for resten af sæsonen. Udgangspunktet er, at han skal tilbage til italienske Napoli, når lejekontrakten udløber til sommer.
Tidligere har Lindstrøm spillet i Brøndby og Eintracht Frankfurt.
Jesper Lindstrøm er noteret for 23 Premier League-optrædender i denne sæson.
Læs også: VAR forklarer: Derfor fik Patrick Dorgu rødt
Evertons næste kamp venter næste lørdag. Her er det Wolverhampton, der er modstanderen på Goodison Park.
Øverst i artiklen finder du højdepunkterne fra kampen mellem Brentford og Everton.