Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Jesper Lindstrøm sætter ord på vildt slagsmål

Af Alexander Walther Petersen
14.02.2025 Kl. 14:24

24-årige Jesper Lindstrøm startede inde, da Everton og Liverpool krydsede klinger i et meget intenst Merseyside-derby onsdag aften.

Kampen endte 2-2 efter en sen udligning af James Tarkowski, mens der efterfølgende var flere infights blandt spillerne. Nu forholder Jesper Lindstrøm sig til de mange vilde episoder fra den mindeværdige kamp på Goodison Park.

Den tidligere Brøndby-stjerne Jesper Lindstrøm er udlejet til The Toffees for resten af sæsonen fra italienske Napoli.

Offensivspilleren startede inde på højrekanten i det sidste Merseyside-derby på Goodison Park onsdag aften, hvor danskeren var vidne til nogle deciderede vilde scener i forbindelse med afviklingen af kampen.

LÆS OGSÅ: Chok: Stjernespiller skal ikke til Premier League – her vil han hen

– Jeg var på bænken, så jeg kunne ikke gøre noget ved det, der skete i kampen. Vi håbede bare på, at vi kunne få scoret målet (til 2-2, red.) og det gjorde vi heldigvis. Kampen var ligesom et derby mellem F.C. København og Brøndby IF, der er fyldt med følelser. Det var en vild kamp.

– Det er ét af de største højdepunkter i mit liv. Jeg har også haft nogle intense kampe, da jeg spillede i Eintracht Frankfurt. Men fordi det var det sidste Merseyside-derby på Goodison Park, var der ekstra gang i den. Det var ret vildt, hvordan kampen udviklede sig. Men et derby er et derby.

– Fansene løb ind på banen, da vi udlignede sent i kampen. Vi kæmpede vores bedste for at komme tilbage i opgøret – og det lykkedes, siger Jesper Lindstrøm i et længere interview bragt af Viaplay.

Det uafgjorte resultat mellem Liverpool-klubberne betyder, at Arne Slot nu har syv point ned til Arsenal-mandskabet på andenpladsen i Premier League.

I aften er 3F Superligaen desuden tilbage, hvor Brøndby IF tørner sammen med Viborg FF på Brøndby Stadion. Kampen har kick-off klokken 19:00 – og du kan følge opgøret på TV3+ og Viaplay.

Hør hele interviewet med den danske landsholdsspiller øverst i artiklen.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce