Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Jesper Lindstrøm slagtes: 'Den dårligste'

Af Emil Plovgaard
04.01.2025 Kl. 21:27
HOLDET-KONKURRENCE

Der er kun få dage til, at en ny udgave af Premier League-managerspillet på holdet.dk begynder. Vi har sørget for, at der er mulighed for at vinde flotte præmier, og du kan være med, hvis du melder dig ind i vores gruppe. TILMELD DIG HER.

Det var ikke nogen god dag på kontoret for danske Jesper Lindstrøm.

Efter 45 minutters spil blev han taget ud i pausen i kampen mellem Everton og Bournemouth.

LÆS OGSÅ: Premier League forklarer kontroversiel VAR-beslutning

Og de engelske medier har ikke meget pænt at berette om danskerens indsats, særligt ikke fanmediet Goodison News.

Mediet tildeler Jesper Lindstrøm karakteren 2 ud af 10 og kalder hans dag på kontoret for en ‘stinker’.

– Han var utvivlsomt den dårligste spiller på banen og blev retteligt taget ud af Dyche i pausen, idet han ikke formåede at gøre noget ordentligt, skriver mediet i sin bedømmelse.

Også lokalavisen Liverpool Echo har bedømt hans præstation. De giver ham 6 ud af 10.

– Mere livlig end Jack Harrison har været på det seneste. Han lignede en mere offensiv trussel, men kom ikke ud til anden halvleg.

Dyche har forklaret, at udskiftningen af Jesper Lindstrøm skyldtes en skade, snarere end hans manglende formåen på grønsværen. Det er en skade, der nu skal undersøges.

Ifølge Sofascore gennemførte danskeren blot fire ud af sine 10 forsøgte afleveringer.

Everton tabte kampen med 1-0, men målet blev scoret efter, at Lindstrøm havde forladt banen. Således bragte David Brooks hjemmeholdet foran efter 77 minutters spil – en stilling, der varede ved kampen ud.

LÆS OGSÅ: Liverpool-United: Her er seneste nyt om mulig aflysning

I det hele taget har Lindstrøm haft det svært hos The Toffees, som han har været lejet ud til siden i sommer, hvor han ankom fra Napoli. Det er blevet til 15 kampe i Premier League uden målbidrag.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce