Jesper Lindstrøm træffer stor beslutning
Jesper Lindstrøm er på udleje i Premier League-klubben Everton, hvor han får fornuftigt med spilletid under David Moyes.
Nu har kantspilleren sat et par ord på, hvordan fremtidsplanerne ser ud for den Napoli-ejede dansker.
25-årige Jesper Lindstrøm tørner i øjeblikket ud for Merseyside-klubben i form af Everton, hvor han er på udleje for resten af sæsonen fra den italienske storklub Napoli.
The Toffees kan dog vælge, at gøre opholdet i det engelske permanent, hvis og såfremt de indløser frikøbsklausulen.
LÆS OGSÅ: Christian Eriksen forlader Manchester United
Den tidligere Brøndby-stjerne er i hvert fald ikke i tvivl – han vil gerne blive hos den blåklædte klub på permanent basis. Det fortæller han til Bold.
– Det er lidt op til Everton. Om de vælger at bruge optionen eller ej. Jeg forsøger egentlig bare at vise, at jeg er god nok. Det spillemæssige fungerer.
– Jeg er glad. De er glade, men det handler bare for mig om at blive ved med at spille på min måde. Så må vi se, om det er godt nok, siger Lindstrøm, der ligeledes forholder sig til sine egne intentioner for fremtiden.
– Ja, jeg har det godt. Min familie har det godt. Det virker, som om at klubben og den nye træner tror på mig. Og Premier League er en fed liga. Der er en grund til, at man siger, at det er den fedeste, understreger den landsholdsaktuelle dansker.
LÆS OGSÅ: Vanvittig udmelding: Rasmus Højlund skal stoppe med at score
Danmark skal krydse klinger med Portugal i Nations League-kvartfinalerne, der bliver spillet i denne uge.
Det første møde finder sted i Parken torsdag aften klokken 20.45. Du kan følge opgøret på TV2 eller TV2 Play.